Boligerne er opført som rækkehuse og bygget i 2003/2004 og er forsynet med fjernvarme, der er installeret som gulvvarme.
Alle boliger er beliggende med syd-vestvendt terrasse samt en have. Hver bolig har et mindre skur. Endvidere råder hver bolig over en fast plads i carportanlægget, som er placeret på fællesarealet. Her findes også parkeringspladser til gæster og andre besøgende med ærinde i foreningen.
På fællesarealet findes også en flagstang, der kan benyttes i forbindelse med mærkedage og særlige begivenheder. I tilknytning til fællesområdet er der to affaldsøer.
De tre boligstørrelser på henholdsvis 88, 101 og 117 m2 kan du se indretningseksempler på under menuen plantegninger.